Operations and technicians

Vindmølletekniker

Forestil dig en fremtid, hvor dig og dine kolleger er ansvarlige for en stabil og sikker drift af Anholt Havmøllepark

I denne rolle vil du og dine kolleger være ansvarlige for den daglige drift og vedligeholdelse af havvindmølleparken. Du bliver en del af et engageret team af offshore-vindmølleteknikere, og derudover samarbejder du tæt med andre onshore-kolleger og -teknikere fra vores leverandører.

Velkommen til Anholt Havmøllepark

Du bliver del af teamet Anholt Operation på Anholt Havmøllepark, hvor du sammen med dine kolleger kommer til at holde vindmøllerne kørende. Anholt Havmøllepark består af 111 havvindmøller med en samlet kapacitet på 400 MW, der er placeret 15 km fra land. Her arbejdes der på en 7/7-turnus med daglig afgang fra vores servicebygninger på Grenå Havn.

I jobbet vil du:

  • udføre fejlfinding og løse opgaver vedrørende service og vedligeholdelse af havvindmølleparken og dens tilhørende materiel
  • løse ad hoc-opgaver i forbindelse med driftsstop og havari på havvindmølleparken
  • være med til at udføre årlig service
  • deltage i projektorienterede opgaver
  • medvirke til løbende at udvikle vores havvindmøllepark og organisation.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en uddannelse inden for metal-, el- og/eller automatikfagene, gerne kombineret med erfaring inden for vindmøllebranchen
  • er i stand til at arbejde med hydrauliske og elektriske systemer samt styringssystemer
  • har erfaring med IT på brugerniveau, da store dele af vores vedligeholdelses- og rapporteringssystem primært er dokumenteret i elektronisk form
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale – dette er vigtigt, eftersom du indgår som medarbejder i en multikulturel organisation
  • har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde kombineret med en analytisk tilgang til dine opgaver.

Få et job, der gør en forskel

Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 21. januar 2022, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Kenneth Kirkegaard Christensen, Operations Manager, på +4599552996, hvis du vil vide mere om stillingen.

I denne rolle må du forvente nogen rejseaktivitet, da der er en del kursusaktivitet i forbindelse med opstartsfasen.

Bemærk venligt, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.